Jeg drømte at jeg var på værtshus på Vesterbro i København, nok på Istedgade. Det var et brunt værtshus. Jeg havde min sorte elcykel med lyserød ringklokke med en sommerfugl på stående udenfor sammen med en masse andre sorte cykler. Pludselig var der aktivitet udenfor. Vi var en del der gik ud for at se hvad der skete. Der var mange cykler der var væltet og nogle var væk. Det viste sig at nogle af dem bare var blevet flyttet et par meter væk. Men nogle var blevet stjålet, deriblandt min. Jeg blev meget fortvivlet. Jeg gik ind på værtshuset igen og blev trøstet af kromutteren. Hun tog mig med ud bagved hvor de boede. Det vi i kom ind i mindede om ranchen fra serien Yellowstone. Det var et kæmpe hus og det grænsede op til græsland. Hun viste mig rundt i det. Hun spurgte om jeg ikke fik penge fra min forsikring. Jeg sagde at elcyklen var gammel og jeg havde en høj selvrisiko, så jeg ville nok kun få 3000 kr. Hun syntes det var synd for mig. Jeg fik en fornemmelse af at hun også havde dårlig samvittighed. Som om at hun lidt var medskyldig i at min cykel blev stjålet. Vi gik ud i værtshuset igen. Det snakkede jeg også med kroværten. Han spurgte hvad en ny cykel koster. 13.000 kr, sagde jeg. Han så også skyldig ud. Det så ud som om han overvejede at give mig nogle af pengene. Kroværten og kromutter havde børn, nogle teenagedrenge. De var på værtshuset nu og så meget skumle ud. Og pludselig forstod jeg at der var tale om organiseret drømmecykel-kriminalitet. Når folk på værtshuset var blevet meget fulde, så gik drengene ud og stjal cyklerne og solgte dem videre. Nu havde jeg fået nok af det værtshus og den familie. Jeg var lidt bange for dem. De var jo mafia nærmest. Så vågnede jeg.